Fysiske rammer

Klubhus 2025 er en del af Tønder Kommunes Masterplan for området.
Citat fra Masterplanen:
”KLUBHUS FOR ALLE – samler fodboldaktiviteterne, skaber fællesskab og sammenhold”
”Fodboldaktiviteter er i dag spredt over et stort område fra Stadion ved centret til BankParken ved Holmevej”
”Boldbaner og fodboldaktiviteter samles omkring BankParken og Kunstgræsbanen i et nyt klubhus med omklædning – Fælles for alle.”
”Klubhuset skal ikke kun være for fodboldspillere. Øvrige idrætsudøvere – f.eks. BMX-klubben – inviteres ind i fællesskabet.”
Masterplanen er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 29.08.2019.

Eksisterende forhold

Eksisterende tegning til en fremtidig placering af klubhuset uden for/ i forbindelse med stadion.
Klubhuset 2025 integreres i de eksisterende tribuner.
Tønder SF-Fodbold er Tønders lokale fodboldklub, som til dagligt er bruger af de omkringliggende baner og en af de kommende brugere af faciliteterne i klubhuset.
FC Sydvest 05 Tønder er et elitesamarbejde mellem naboklubberne
Ballum IF, Bredebro IF, Løgum IF og TSF-Fodbold. FC Sydvest 05 Tønder spiller alle deres hjemmekampe på BankParken Tønder.

Foreningen BankParken er ejer af tribunerne rundt om stadion.
Tribunerne er bygget af frivillige ildsjæle med venlige sponsorater af mange lokale kræfter
og ejes af foreningen BankParken der desuden har bygget en friluftsscene i forbindelse
med tribunerne.
Der er i den forbindelse opstået en arbejdsgruppe bestående af:
Tønder SF-Fodbold, BankParken, FC Sydvest 05 Tønder samt andre frivillige ildsjæle.
Denne arbejdsgruppe arbejder mod at kunne etablere det nye klubhus og derved
fuldende drømmen om det færdige stadionprojekt.